Bloggen lever stadig

Frustreret tanker fra noget der startede godt men ikke gik helt som forventet.

 Skylder en update hvordan tingene går for Kim Ørbæk.

Jeg har siden ST Pölten døjet med skaden i højre hofte, vi havde håbet jeg kunne blive klar til IM Zurich.

 Vi lagde en plan som inkluderede behandling og genoptræningsforløb med nedsat intensitet til følge, problemet var blot jeg kun havde 2 mdr fra St Pölten og til racestart i Zurich så tiden var knap og derfor ikke tid til slinger i valsen. Jeg trænede nogenlunde optimalt optil 1 mdr før start, men fik så et dyk igen da jeg kom ind i konkurrenceperioden og blev ramt af smerte i lænden og hofte. Det var ligesom nådesstødet og gjorde ligesom jeg droppede at tage af sted. Det var et hårdt slag og gav også motivationen et dyk den forkerte vej. Vi har siden uge 26 kørt med nedsat mængde og intensitet for derefter at opbygge igen. Det er gået rigtig fint og har været kontrolleret samtidig med jeg har været meget opmærksom på de signaler kroppen har sendt mig.

 Planen var så at køre nogen småstævner henover sensommeren uden det skulle være seriøst men mere for erfaringen og hyggen, målet var også ligesom at løfte motivationen igen og få lysten tilbage i kroppen. Jeg kørte så Odense tri på kort distance denne weekend, strategien var at der ikke var nogen strategi. Det skulle være spas og uden den store alvor, jeg havde bestemt ikke at presse kroppen men stadig prøve til hvordan formen og kadaveret ville reagere iforhold til den øgede intensitet. Det er et hyggeligt stævne og kan fint anbefales at køre og overkommeligt mht til økonomi og afstand.

 Planen er nu Lanzarote 2013 hvor jeg forsøger en genopbygning og blive helt klar til grundtræningen. Jeg håber jeg finder en løsning på problemet således jeg kan få en god sæson næste år.

Ellers er der jo også lyspunkter som jeg kan glæde mig over, jeg var til fællestræning mandag som er løbetræning, det var fedt at møde så mange glade klubkammerater en mandagstræning kan samle. Solen skinnede og der var bare en god stemning, det er det som gør fællestræning så vigtigt ikke kun på præstationen men også p det sociale niveau. For Triatlon handler også for mig ligesom meget om det sociale, det at have nogen gode træningskammerater og et godt træningsmiljø. Derudover må det siges vi i klubben har stærk Hawaiideltagelse i år iform af ikke mindre end 4 atleter, kæmpe tillykke til dem og stærkt kørt. Gid det var mig SUKJ Glæder mig over det da jeg kender dem personligt alle sammen.